"Fuck iværksætter-mødre, særligt dem uden stort overskud," hilsen Christiansborg

For 9 måneder siden besluttede jeg mig for at følge min store drøm – fra den ene dag til den anden forlod jeg min trygge tilværelse som lønmodtager til en usikker men også spændende tilværelse som iværksætter. Med uundværlig støtte fra mit netværk og grundet masser af frivillige foredrag og frivilligt arbejde fik jeg i løbet af 2 måneder skaffet de første kunder, og allerede på 3. måned havde jeg min første ansatte. Sammen arbejdede vi non-stop – sove var noget vi kunne gøre, når vi blev gamle, og det var også ok, fordi ingen af os havde kærester eller børn. Sammen mærkede vi den frihed men også den skrøbelighed, man oplever som iværksætter.

Jeg kunne faktisk lide det – og selv om jeg helt ærligt aldrig er blevet iværksætter for samfundets skyld – så fik jeg alligevel ret stor optur, når jeg hver måned betalte løn til min medarbejder og til alle vores underleverandører. Det gjorde mig stolt og glad at kunne "brødføde" andre.

På 4. måned skete der omvæltende ting i ”verdensfirmaet” – vi fik store kunder som Danske Bank, Kulturministeriet og Ferrero Scandinavia – efterhånden var jeg ret sikker på, vi i Fremtidsfabrik kunne give os selv det label, som vi gav alle de seje – et label med teksten ”Fremtidsgodkendt”

Midt i al begejstringen blev jeg gravid – det var hverken ubesmittet ej heller planlagt – men jeg er 35 år, og hvis Hall slægten skulle leve videre, så var det her måske sidste chance. Selv om jeg følte, jeg stod i en sårbar økonomisk situation, som nystiftet iværksætter og kommende enlig mor, så besluttede jeg mig alligevel for at beholde barnet. Børn er jo fremtidsgodkendt - og jeg trøstede mig ved, at vi lever i en velfærdsstat. Politikerne snakker hele tiden om, hvor godt det er med os iværksættere - vi kan sikre innovation og vækst til samfundet, siger de. Samtidig vidste jeg, at arbejdsløse får udbetalt sygedagpenge hver måned, når de går på barsel, så det ville jeg nok også få, tænkte jeg.  

Endnu en måned gik, og jeg arbejdede hårdere end nogensinde før – nu havde jeg jo ikke kun mig selv, men også min ufødte baby at tænke på. Det gav mig faktisk øget energi og motivation. Min kloge revisor, Kirsten sagde dog til mig, at nu måtte jeg hellere ringe til Udbetaling Danmark for at finde ud af præcist, hvor mange penge, jeg kunne få i barsel, så det gjorde jeg.  ”Hm, det ser bestemt ikke ud til, at du er berettiget til at få så meget som en krone, dit overskud er jo ikke er stort nok,” lød beskeden fra Udbetaling Danmark. Da gik op for mig, at man som iværksætter skal generere et årsoverskud på 208.000 for at få barselspenge. Et overskud som langt de færreste førsteårs iværksættere kan generere.

Kære Christiansborg:

Jeg er forvirret: Hvordan kan I snakke om, at landet har brug for iværksættere, der skal skabe arbejdspladser – når I samtidig giver dårligere barselsvilkår til en iværksætter, end I gør til en arbejdsløs? Hvad er logikken i, at vi lever i et velfærdssamfund, som skal beskytte de ”værdigt trængende”, når jeres lovgivning kun giver barsel til de iværksættere, der klarer sig bedst (dem med et overskud på plus 208.000), hvorimod der ingen barsel er til de iværksættere, som er nystartet eller som klarer sig mindre godt og derved genererer et overskud som er mindre end 208.000 ?

Afspejler jeres lovgivning , at I aldrig nogensinde selv har været iværksættere eller snakket med nogle, som er?  Hvornår skaber I  et politisk system, hvor der er kongruens mellem jeres visioner og jeres lovgivning?

Efterord
Takket være et par store ordrer på falderebet kommer jeg selv ud med det overskud, som det kræver at få barselspenge fra Udbetaling Danmark - så jeg kæmper ikke en personlig kamp. Jeg kæmper en kamp for retfærdighed og for andre iværksættere, som ikke kan klare de dybt urimelige  krav. Jeg kæmper en kamp for, at vi etablerer et logisk politisk system - et system hvor politikerne følger op på al deres snak med handling. Sådan et system vil jeg gerne have, min søn, Isak skal vokse op i. 
DET er nemlig fremtidsgodkendt.