I´m coming home sagde Felix Baumgartner, inden han brød lydmuren i sit frie fald fra 38 km højde. Mens Felix fløj gennem luften, kunne jeg mærke, hvordan mine håndflader blev gennemblødte af sved. Da han efter 6 minutter landede på jorden blev jeg helt lykkelig inden i.
I et kort øjeblik var det som om, at alting kunne lade sig gøre.
Jeg har hørt mig selv sige den sætning et utal af gange - til mine holddeltagere på spinning, når jeg holder foredrag, og når jeg skulle lyde klog, mens jeg drak rødvin med mine venner. "Alle kan springe dualismens rammer - hvis blot man bærer drømmen i hjertet"
Jeg tror, jeg har sagt det mere end 50 gange, og jeg tror næsten, jeg troede på, at jeg selv gennemførte min filosofi.
Men sandheden var en anden.
Gennem det sidste 1 1/2 år har jeg haft en drøm om at blive selvstændig. Jeg har drømt om at købe en fabrik og invitere landets mest kreative og innovative unge indenfor. Sammen skulle vi udfordre danske virksomheders koncepter. Syreteste dem. Og udvikle dem. Uden at lefle. Uden at sælge vores sjæl for dyre rødvinsmiddage og macbook airs. Hellere sige nej til en kunde end at give dem et halvhjertet koncept.
Jeg har skrevet drømmen ned mange gange. Talt med alle mine søde, tålmodige venner om den.
Men hver gang gemt den væk igen. Fortrængt den med endnu en højintensitets spinningtime, en rødvinsmiddag eller en tur på Kilimanjaro.
Altid har jeg vendt tilbage til kontorets faste rammer. Fået en opgave, løst den og taget en ny. Overbevist mig selv om, at jeg springer ud en anden dag. I morgen.
Men "tomorrow always dies" Det ved alle. I min samurai bog står der, at en ægte samurai træffer en beslutning indenfor 7 vejrtrækninger.
Det kan jeg ikke helt prale af, men BESLUTNINGEN er truffet nu. Med bankende hjerte og koldsved meddelte jeg i fredags, at nu gør jeg det. Jeg tager springet.
Uden nogen som helst form for økonomisk sikkerhed i form af dagpengeordninger eller opsparinger er fremtidsfabrik en realitet. Frit fald.
I fremtidsfabrik er branding de dovne taberes hævn. Vi er kejserens nye klæder. Jeg har været tilstrækkeligt mange år i reklamebranchen til at kunne sige det klokkeklart: Jeg tror ikke på reklamer. Jeg tror på konceptudvikling, produktudvikling, konferencer, viden, innovation og skæve vinkler. Trods de mange år i branchen har jeg endnu ikke mødt ET voksent menneske, som deler mine tanker. Enten fordi branchen er præget af vanetænkning og pengeliderlighed. Eller også fordi jeg tager fejl. Derfor er motoren i fremtidsfabrik de mest innovative blandt landets studerende. De har mod & nerve. De er bundærlige og hamrende dygtige til ideer.
At fremtidsfabrik lander på benene og skaber danmarkshistorie, det er hvad jeg drømmer om og tror på.
Indtil da vil jeg holde vejret, arbejde som en sindsyg og love mig selv, at jeg ikke går på kompromis, før jeg er helt derude, hvor jeg ikke har råd til at købe frisk tun til min kat, sød.
I´m coming home.
Og hvis din virksomhed er klar til at blive syretestet, så kan du jo altid give mig et kald.
www.fremtidsfabrik.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar